Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

hede« unge Piger, som tilses af pengekære Læger, er et ta-
lende Vidnesbyrd om den sunde og friske Sanselighed, som
sætter sit Præg paa de unge Hollænderinders selvbevidste
Væsen. — Centralfiguren paa mange af Steen’s smukkeste
Billeder er hans prægtige Hustru Margrit van Goyen, som
skænkede ham 3 Sønner og 2 Døtre. Hendes fyldige Figur
med det altid venligt smilende Ansigt møder man gentagen-
de Gange i Steen’s Livsværk: formodentlig i Begyndelsen
af deres lykkelige
Ægteskab er der op-
staaet den bedaaren-
de »Østersspiserske«

(Amsterdam, Sam-
ling Six), i hvis Øjne
der spruder et sta-
digt Skælmeri; om-
trent 8 Aar senere
genkender vi hende i
den unge, frodige
Kvinde, som heit be-
taget iytter til Præ-
stens Formaning
(Haag, Gemeente-
museum); saa ser vi
hende igen 2—3 Aar
senere paa det store
Famiiiebillede i Mau-
ritshuis’et, hvor hun
sidder ved Siden af
sin mindst lige saa
kaade Mand og med
Moderglæde i Øjet
iagttager Sønnens
første Forsøg paa
Fløjten; en enkelt
Gang faar vi ogsaa
Lov til at kaste.et
Blik ind i hendes sol-
beskinnede Sovevæ-
relse, hvor hun sid-
der paa Kanten af
Sengen i Færd med
at tage Strømper
paa, medens Hunden benytter Lejligheden til at sove paa
hendes endnu varme Pude (London, Buckingham Palace;
i lidt forandret Skikkelse i Privateje i Hamborg og i Spiez,
Schweiz) og omsider, et Aar før hendes tidlige Død, har
Steen malet hende som Midtfigur paa et af sine betydelig-
ste Mesterværker, paa »Helligtrekongerfesten« eller »Bøn-
nekongen« i Museet i Cassel, hvor hun halvberuset med
et kærligt Smil opmuntrer sin yngste, der har vundet Bøn-
nen i Kagen og nu skal tømme sit Glas under de tilstede-
værendes almindelige Jubel. Selvom Margrit van Goyen
ikke indtager den næsten enevældende Plads i Steen’s
Virksomhed, som Helene Fourment i Rubens’, saa vidner
dog den omhyggelige og følsomme Behandling af hendes
Portrætter om Malerens dybe Kærlighed til sin Ægtefælle
og bedste Ven under de hyppigt skiftende Livsforhold.

En anden, mindst iige saa indtagende Side af Steen’s in-
derste Væsen opdager man ved Betragtningen af hans Bør-

nebilleder, af hvilke der tillige tilkommer nogle en Hæ-
dersplads indenfor hele hans Produktion. Med fuld Føje
skriver Karl Madsen, at »der næppe nogen Sinde er malet
et mere elskværdigt og hjertevindende Billede end hans
Fremstilling af Uddelingen af Gaver til Børnene paa St.
Nicolas’ Fest« (den 6. Dec.). Der findes i hvert Fald ikke
mange Kunstnere, som med lignende Hengivenhed og For-
staaelse har fordybet sig i Børnenes Psykologi, for at gen-

give deres Udtryk og
Bevægelser, deres
smaa Sorger og store
Glæder; det er for
Steen et Hjerteanlig-
gende at skildre Bør-
nenes Forhold til
Omverdenen, navnlig
til Husdyrene, og at
antyde den vaagnen-
de Erkendelse af
Pligternes Alvor hos
dem. En halv Times
nøje Gennemgang af
det bedaarende Bør-
nebillede i Nivaa-
gaard eller af »Kat-
tens Dansetime«
(Amsterdam, Rijks-
museum) burde give
enhver megen Ud-
bytte i den Henseen-
de. Medens vi paa
de nævnte Billeder
stifter Bekendtskab
med Steen’s egne
Børn, fremtræder paa
hans Mesterværk af
1660, »Hønsegaar-
den« (Haag, Mau-
ritshuis), en 10-aarig
hollandsk Pige fra
Aristokratiet, Jacoba
Maria van Wasse-
naer fra Warmond (i
Omegnen af Leiden), hvis kunstneriske Behandling lige-
ledes røber Steen’s fremtrædende Egenskaber som Børne-
ven. Selv den moderne, til Følelsesreaktioner ikke meget
oplagte Tilskuer bliver betaget af dette Billedes solklare
Stemning, ligesom den lille Jacoba’s garnle Tjener og den
vanskabte Dværg, over hvis hæslige Ansigt der glider en
Solstraale ved Synet af dette uskyldige Barn, der omgivet
af al mulig Slags Fjerkræ giver sit Yndlingslam at drikke.

Havde Steen udelukkende været Genremaler og Børne-
ven, kunde han næppe have formaaet at tildele »Hønse-
gaarden« dens fine Stemning, som tillige vidner om et
andet, ofte upaaagtet Element i hans Kunst. Saavel den
individuelle Karakteristik af de forskellige Høns, Ænder,
Duer o. s. v., som den fint afstemte Behandling af Slottet
Oud-Tei!ingen, som skimtes i Baggrunden, viser Steen’s
høje Kvalifikationer som Stillebens- og Landskabsmaler.

Medens de i og for sig fortrinligt udførte Stilllebens-

Det gatante Tilbud (Bruxelles)

213