Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

Guvernør Peter Anker af C. A. Lorentzen. Frederiksborg

Guvernør Peter Anker. Bcerum

Kors med Guldstraaler og i Korsskæringen et ovalt Felt
med et Vaaben, en Bispehue i Blaat og et Guldkors i Rødt.
Det er Bispedømmet Lybæks Mærke. Stillingen som Biskop
i Lybæk var jo fra Reformationen rykket løs fra de kirke-
lige Forretninger. Biskoppen, senere Fyrstebiskoppen, ad-
ministrerede de rige Godser om Eutin, som Bispedømmet
ejede, og det var efterhaanden blevet Sædvane, at det blev
en af de gottorpske Prinser, som beklædte denne Post.
Om Bispen stod Domherrerne, fornemme, dels protestanti-
ske, dels katolske Adelsmænd, der for denne deres Sinecure-
stilling indehavde Gaarde i Lybæk og Godser ved Eutin.
Naar en ny Biskop skulde vælges af Domherrerne, dreves
Intrigerne vildt; Danmark havde sit faste Parti, der ved
Pengeunderstøttelser, Titel- og Ordensuddelinger blandt de
neutrale Domherrer søgte at sikre en fra København angi-
vet Politik. Netop om Midten af 18. Aarh. gik Bølgerne
højt; Arveprins Frederik blev engang valgt til Successor,
og senere gjaldt det, da han resignerede, om at holde Han-
noveranerne ude, og faa et Medlem af det yngre gottorp-
ske Hus valgt.

Uden at det er lykkedes mig nogetsteds at finde litterær
Støtte for min Antagelse, at det nævnte Ordenstegn er
Domherretegnet, tror jeg at kunne anse det for givet. Et
Billede af Prinsen af Oldenborg, Frederik August (død
1785), der ogsaa var Fyrstbiskop i Eutin, bærer Ordenen.
Paa Giesegaard hænger et Maleri af en af Grev A. G. Molt-
kes Sønner med Ordenen, og Grev Frederik Ludvig var
netop Domherre i Lybæk. Paa Lerchenborg hænger et
stort Pilobillede over Kaminen, formentlig Grev Christian
Lerche; det har samme Orden under Elefantordenens blaa
Baand. Hvis nu min Antagelse er rigtig, er Opgavens Løs-

ning rykket nær; man skal finde en Domherre ca. 1770,
som var Johannitterridder og hvid Ridder. De diplomatiske
Akter paa Rigsarkivet fra de bevægede Valgperioder ved
denne Tid giver Domherrelisten, og blandt de hvide Riddere
er der kun een, som sikkert vides at være Johannitterridder,
og som ikke har andre Ordner (St. Anna eller l’union par-
faite), nemlig Lederen af det danske Parti, Landraaden i
Holsten, Geheiineraad Wulf Blome (død 1784), den be-
rømte Parisergesandt Ottos Broder. En Forespørgsel hos
Familien bekræftede Antagelsen. Paa Salzau hænger et
fuldstændig lignende Billede, hvor Blome dog er iført en
rød, ikke en blaa Kjole. Med fuld Sikkerhed kan det da
døbes Wulf Biomes Portrait.

Medens en logisk Sammenstilling af Fakta saaledes førte
til et Resultat ved det første Billede, viste Forsøgene paa
Bestemmelsen af det andet Portrait, at uberegnede Tildra-
gelser kan spotte de mest velovervejede Tankecirkler. Det
var let at fastslaa, at Billedet var malet af C. A. Lorentzen
efter 1790 (det sorte Gehæng kom det Aar), og at det
forestillede en dansk General (det var ingen Branduniform,
men den sædvanlige Generalsuniform); man maatte da her
indsnævre Kredsen af, hvem det kunde forestille, ved, i
Modsætning til foregaaende Tilfælde, at skære de mange
Generaler bort, som var hvide Riddere, og lade de udeko-
rerede tilbage. Ved Hof- og Statskalenderens Hjælp var en
saadan Liste snart lavet; enkelte Navne kunde endvidere
stryges, fordi deres Portraiter var kendte og ingen Lighed
havde med Billedet, andre fordi de ikke kunde være malede
af Lorentzen, da de opholdt sig i Udlandet, eller fordi de
ikke i Alder stemmede overens med Billedet. Saaledes blev
Listen til sidst reduceret til nogle faa Navne, og noget »jeg