Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

uvilkaarlig fæster sin Opmærksomhed ved, bortset fra at
Luften, som forøvrigt i næsten alle hans Billeder, lider af
en væsentlig Mangel, det er ligesom han mangler første-
haands Iagttagelsen ude i Naturen og i Stedet for øser af
sit Kendskab til den specielle sjællandske Landskabskunst.

Marinemaleriet, som paa Char-
lottenborg repræsenteres paa en
mere traditionel end kunstnerisk
tiltalende Maade af Arnesen, Møl-
sted og Benjamin Olsen, har i Si-
gurd Kielland Brandt en yngre og
ildfuld Tilbeder, men om end
hans Billeder paa en Maade er
friskere end de ældre Koryfæers,
saa lider de til Gengæld af den
indre Svaghed som utilstrækkelig
Kendskab til Søen og Skibene al-
tid vil være for en Marinemaler,
og naar dertil kommer, at Iagtta-
gelsen og Udførelsen er alt for
overfladisk, kan Resultaterne des-
værre endnu ikke betegnes som
helt tilfredsstillende. En anden af
de yngre i samme Sal er Mogens
Gad, som trods megen Verve al-
ligevel ikke har faaet rigtig Bund i sin Dygtighed, baade
hans Dyr, Træer, Himmel og Mennesker er altsammen kun
omtrentlig truffet, og nogen bestemt kunstnerisk Stræben
sporer man ikke, saa er der mere Holdning og personlig
Form over Henrik Nielsens Bille-
der. Men for hans Vedkommende
lader det sig ikke nægte, at han,
skønt der er Fremskridt at spore,
ikke helt har kunnet frigøre sig fra
en illumineret Kolorit, hans Men-
nesker, Frugter og Blomster ser
ud som om de var oplyst indven-
dig fra. Hans Billede: »Hos Gart-
neren« har imidlertid gode Egen-
skaber og staar absolut over hans
to Skovbilleder fra »Fruerlunden
ved Dragsholm«.

Svend Hammershøjs Billeder
har efterhaanden som Aarene gaar
hverken vundet med Hensyn til
Farve eller Friskhed, tværtimod
er Opfattelsen baade af Bygnin-
ger og Træer stereotyp og ved at
stivne i Manér. Søren Sørensens
Skildringer af Almuesfolk nærmer
sig noget Karikaturen, de er
langt fra L. A. Rings eller Hans
Smidths medfølende Opfattelse,
der hviler paa et indgaaende
Kendskab til de afbildede Men-
neskers Liv og Karakter. Benny Colin udstiller et noget
sødladent Portræt af Improvisatoren Louis Halberstadt
med Familie og den obligate drastiske liggende Model med
den knebent tilmaalte Plads paa Klaverbænken. Et smæg-
tende Portræt af en ung Kvinde siddende paa en rød Pude

48

er vel nok det mest tiltalende af hans Billeder i Aar.
Den Ovenlyssal, som det staar tilbage at omtale, rummer
foruden Udstillingens Sensation to gamle hæderkronede
Kunstneres Arbejder, paa hvilke Alderen har gjort sin uaf-
viselige Ret gældende. For den ene af dem, Bertha Weg-

manns Vedkommende, maa man
beundre den Energi, der har givet
sig Udslag i en hel Række store
Figurbilleder, hvoraf: »Besøg i
Atelieret« er et fra Aaret 1885
genoptaget Motiv. Endskønt det
vilde være naturligere efter et saa
langt Virke i Kunstens Tjeneste at
unde sig nogen Ro, flammer den
gamle Kunstnerindes Skabertrang,
og den rent menneskelige Be-
undring herfor bringer én til at
sænke Kaarden i Stedet for at ud-
øve Kritik. Heller ikke den gamle
Naturmaler Hans Agersnaps sto-
re Billede indbyder til nærmere
Vurdering. Det gør jo derimod
den omtalte Sensation, Harald
Slott-Møllers »De hellige tre Kon-
ger«, hvis Godtkøbspoesi og fal-
ske Monumentalitet ejer alle Betingelser for at vække et
stort og ukritisk Publikums Beundring. Ganske vist er
Grunden til Sensationen en saadan kunstnerisk betydnings-
løs Omstændighed, at den ene af de hellige Trekonger

optræder i Skikkelse af en for-
henværende Universitetsprofessor.
Havde Billedet været dette Pikan-
teri foruden, var der næppe blevet
gjort stor Blæst deraf, Maske-
radestadset, Stjærnehimlen og
den særlig komponerede og ud-
skaarne Ramme er jo kendt fra
saa mange Fortilfælde, at de ikke
mere kan siges at have Nyhedens
Interesse. Samme Malers Portræt
af Søhelten Peter Tordenskjold i
en smagløs og forfladiget Varia-
tion af Denners berømte Maleri,
som blev solgt paa Auktion her i
Byen for et Aars Tid siden, laaner
sikkert ogsaa kun Glans af den
forbigangne Sensation. Det er et
fælt Glansbillede. Fru Agnes
Slott-Møllers Maleri: »Jomfru
Gundelil og Fiskeren« har sit
poetiske Indhold i Kataloget, som
aftrykker fra 15de til 18de Vers
af Folkevisen. Et poleret og fri-
seret Landskab af den banaleste
Art betegner Kunstnerinden med
den pretentiøse Titel »I Danmark«.

De to gamle Malere Professor Riidinger og Brasen kap-
pes med hinanden i at opnaa den falskeste og mest unatur-
lige Virkning i deres Landskaber. Gustav Vermehrens vel-
udførte og omhyggelige Skildringer af Almuefolks Liv har

Johan Vilh. Andersen: Tiegtensbroen

Axel Poulsen: Altertavle