Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

sultat forbrugtes uhyre Summer, som Orry de Fulvi havde
stillet til Brødrenes Raadighed; man var lige paa Nippet
til at opgive det, da en Porcellænsarbejder Gravant tilbød
at føre Fabrikationen videre, og denne dygtige og intelli-
gente, helt paalidelige Mand lykkedes det at fremstille
Porcellænsar-
bejder, som
fandtes tilfreds-
stillende, hvor-
efter et Raads-
dekret dateret
den 24. Juli
1745 genopret-
tede Privillegiet
for de følgende
20 Aar og over-
drog det til et
Selskab, for
hvilket Orry de
Fulvy, en Bro-
der til General-
kontrolløren for
Finanserne,
stod i Spidsen.

Han søgte til en
Begyndelse at bekæmpe Indførselen af det saxiske Porcel-
læn ved, uden direkte at kopiere dette, at fremstille smaa
Vaser o. a. med reliefferede, malede Blomster samt frit mo-
dellerede Blomster i Lighed med de saxiske, som havde
gjort saa stor Lykke i Frankrig. I de nærmeste fem Aar
udgjorde dette Størsteparten af det fremstillede Porcellæn.
Men først efter at Jean Flellot, der var
Direktør for l’Academie des scienses,
havde overtaget Opsynet med Tilbe-
redelsen af Porcellænet, Glasuren og
Farverne og faaet Hofguldsmeden
Duplessis og Emaillemaleren Bache-
lier ved sin Side, naaede Fabrikatio-
nen et Opsving, som i kunstnerisk
Henseende kunde rivalisere med, og
senere endog fortrænge det saxiske
Porcellæn fra det franske Marked.

Kongen tog Virksomheden under sin
Beskyttelse, og den 19. Aug. 1753 fik
den Prædikatet »Manufacture royale
de la porcelaine de France« med Ret
til at føre Kongens Navnebogstaver.

Snart blev Fabriken i Vincennes for
lille, og der oprettedes i 1756 en ny
Fabrik i Sévres, midt imellem Paris
og Versailles, der siden blev saa be-
rømt, at Mindet om Vincennes udslet-
tedes, skønt det staar fast, at de skøn-
neste Stykker pate tendre er blevet fa-
brikeret dér. I 1759 opstod der Uenig-
hed mellem den kongelige Kommissær og de øvrige Inter-
essenter til Trods for, at Fabriken i de sidste Aar havde
indtjent store Summer. Kongen besluttede derfor helt at
overtage Fabriken, som han tilstod en aarlig Sum af 96,000
Livres, og i Spidsen for hvilken han satte den tidligere

veltjente Direktør Boilleau. Paa dette Tidspunkt fremstille-
des endnu kun blødt Porcellæn, som ganske vist fra et
kunstnerisk Synspunkt set overgik alt andet europæisk
Porcellæn, men som med Hensyn til Kvalitet langt fra
kunde staa sig som Brugsporcellæn overfor det haarde

Porcellæn. Man
modtog derfor
to tyske Arbej-
deres Tilbud
om at komme
til Sévres og
fremstille
haardt Porcel-
læn. Da der
imidlertid paa
det Tidspunkt
endnu ikke var
fundet Kaolin-
lejer i Frankrig,
blev Omkost-
ningerne ved
Indførelsen af
Pocellænsjord
fra Tyskland
saa overvæl-
dende, at Forsøget maatte opgives. I 1760 fandt en Læge
i Alencon, Adolent Desnos, den første Kaolinjord i Frank-
rig; men Kvaliteten var saa ringe, at den fandtes ubrugelig
i Konkurrencen med Meissen. Først i 1768 fremskaffede
den lærde Macquer, som efter Hellots Bortgang var bleven
knyttet til Fabriken som Kemist, brugbart Kaolin fra de
fortrinlige Lejer i Saint-Yricix tæt ved
Limoges; det varede dog endnu ca.
10 Aar, før det haarde Porcellæn
holdt sit Indtog i Sévres-Fabriken, ef-
ter at Regnier, som hidtil havde be-
stridt Pladsen som Underdirektør til
almindelig Tilfredshed, havde indtaget
den i 1773 afdøde Boilleaus Plads som
Direktør. Ved Begyndelsen af Aaret
1789 stod Sévres-Fabriken uden Rival
i Europas Omdømme under samtidig
Fremstilling af blødt og haardt Por-
cellæn. — Efter Ludvig d. 16des Fald
stod Fabriken i Stampe, indtil den
dygtige Kemist Brongniart den 14.
Maj 1800 overtog Fabrikens Ledelse.
Men fra dette Tidspunkt forsvandt det
skønne, bløde Porcellæn fuldstændig
for at overlade Pladsen til det mod-
standsdygtigere haarde. I Virkelighe-
den havde det bløde Porcellæn i mer-
kantil Henseende aldrig kunnet kon-
kurrere med det haarde, og kun fyr-
stelig Beskyttelse foraarsagede, at det
holdt sig saa længe i Frankrig. Som Brugsporcellæn var
det altfor kostbart for Menigmand; men som Gaver til
fremmede Fyrster og Ambassadører samt andre højtstillede
Personligheder bevarede disse Porcellænsgenstande, som
var fremstillede og dekorerede med den yderste Kunstfær-

Fig. 2. Kop med Underkop. Vincennes

Fig. 3. Jardiniere med smaragdgrøn Fond,
c. 1760

58