Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

Studierejser i Tyskland, Holland, Belgien, Italien og Frank-
rig? At baade Rembrandt og Rafael har gjort varige Ind-
tryk paa Max Svabinskys modtagelige Kunstnersind er
ligesaa mærkbart som hans Beundring for Puvis de Cha-
vannes har afspejlet sig tydeligt i hans tidligere Arbejder.
At ligeledes den hjemlige Kunstreformator Josef Månes’
Indflydelse paa Svabinsky som paa hele hans Slægtled har
været stærk er uimodsigeligt. Men hvorfor foretage Sam-
menligninger og tale om Klinger og om Zorn og om Ind-
og Paavirkninger udefra, naar Max Svabinsky’s Værk paa
denne Dag viser sig saa stort og skønt, at det kan staa
alene og vurderes uden indforskrevne Maalestokke.

Hans Kunst er frodig. Han er Drømmer og Idealist, men
først og fremmest Skønhedsdyrker. Med vidt aabne Sanser
har han taget Livet og Naturen ind i sin Kunst; det frie,
friske og frejdige Naturliv, som de første Mennesker levede
det, forherliger han i sin musikfyldte Kunst. Dagligdagen
er ham derfor ikke nok, han drømmer sig selv og os ind i en
yppig, exotisk-paradisisk Verden, hvor Menneskene kun
er Mennesker. Først forsigtigt, men sidenhen stærkere og
dristigere har han ladet sin Kunst fange ind af Livets og
Naturens fulde Toner, og ladet dem faa Genklang i liden-
skabelig Hengivelse. Uden Sentimentalitet og uden Vam-
nrelhed, men med sund Sensualisme og frisk Naturlighed
stiger disse Toner til en kraftfuld Hymne til Kvinden, hvis
fulde, modne Legeme han elsker over alt. Men der lurer her
ingen Bagtanker i Svabinskys Kunst, selve Livets og Natu-
rens primitive Røster taler i den, og hans Behandling af det

Max Svabinsky: Selvportræt, 1921

Max Svabinsky: Portræt (Kunstnerens Hustru) Tegning

%

nøgne Kvindelegeme er paa ingen Maade særlig delikat,
som f. Eks. Zorns ofte var det i Linier og Farver. Og der
er endelig hos Svabinsky ikke Tale om nogen Ultra-
realisme.

Man kan stille sig overfor Svabinskys Kunst, som man
vil, lade sig rive med af den eller maaske forblive kold
ligeoverfor den, hvad man dog næppe kan, ■—- men hans
suveræne Herredømme over de kunstneriske og tekniske
Virkemidler vil man ikke kunne lade være at anerkende.
Hans Sans for Clairobscuret gjorde ham til den glimrende
Raderer, han er, og hans Forstaaelse af Liniens Virkning
gjorde ham tillige Træsnittet i den Grad underdanigt, at
han ikke undgaar at forbause ved de store Blokke, han tør
gaa i Lag med. Endelig har hans Kærlighed til Farverne
og hans Kompositionstalent skabt hans Navn som Maler.

Indenfor baade Maleriet og Grafiken har Svabinsky med
særlig Interesse dyrket et Speciale, hvori han ogsaa er ble-
vet Mester: Portrætkunsten. Han er her den dybt indtræn-
gende Skildrer, der ikke lader sig nøje med Overfladen,
men søger at lære sine Modeller at kende bag Ydret og
optage det sjælelige Element i sit Portræt. I en Række
grafiske Portrætter af det czekoslovakiske Folks bedste
Mænd, dets politiske og kulturelle Førerskikkelser, Rieger,
Nemec, Vrchlicky, Månes, Smetana og Masaryk har han
skabt et helt nationalt Pantheon, der i særlig Grad er ble-
vet Folkeeje og saaledes har baaret god Kunst ud i vide
Kredse.

I »Paradis-Sonaten«s fire Træsnit kulminerer hans Hyl-
dest til Kvinden og den ubundne Livshengivelse og han har
heri samtidig sat sin enestaaende Beherskelse af Stof,
Teknik og Materiale et varigt og virkeligt uforglemmeligt
Minde hos Beskueren; den mindste af de fire Blokke maa-

89