Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

grebne Sind saa koncentreret og umiddelbart Udslag; ingen
har heller vovet sig til et saa sublinrt Emne; og ingen havde
magtet at føre det frem saa overlegent sikkert og be-
tagende virkningsfuldt. — Som Udtryk for Følelsens Væl-
de, Overbevisningens
Styrke betegner dette
Enkeltbillede et Høj-
depunkt i Skovgaards
Kunst. Med det blev
han sin Tids største
religiøse Maler.

Nu forstod man
da, at den frysende
tomme Domkirke,
som stod og ventede
paa at fyldes med
Kunstens Liv, blot
havde ventet paa Joa-
kim Skovgaard. For
en Gangs Skyld har
de Folk, som den
Gang raadede for
Kunsten herhjemme,
kendt den rette Besø-
gelsestid.-

Det gør altid Ina-
tryk, naar man i
fremmed Land hører

noget af sit eget blive rost. I Efteraaret 1888 opholdt jeg
mig i Norge hos Venner, der ingen Lejlighed forsømte til
at demonstrere, hvor langt vi Danske var distancerede af
Nordmændene, ogsaa i Kunsten naturligvis. Vi traf en Dag
paa en Fjorddamper
Fritz Thaulow, og
han konr — som rime-
ligt var — til at tale
nred nrig om den nor-
diske Kunstudstilling,
som den Sommer hav-
de været afholdt i Kø-
benhavn. Med Beun-
dring omtalte han
saaledes dekeramiske
Arbejder, som danske
Kunstnere, bl. a. Brø-
drene Skovgaard og
Bindesbøll ved den
Lejlighed første
Gang havde udstillet.

»Vi gjorde jo for Re-
sten et godt Kup der-
nede«, sagde han, og
der lyste et stolt Smil
i Kæmpens gode Øj-

ne, »vort Nationalmuseum snuppede det genialeste Billede,
paa Udstillingen, Joakim Skovgaards Bethesda Dam, fra
Jer.« Jeg triumferede i mit stille Sind, og en af mine norsk-
norske Rejsekammeraters drilske Benrærkning om, at vi
Danske ikke en Gang forstod os paa vor egen Kunst, men

Den lille svøbes. 1898. Tilhører Knnstneren

Udhuset ved Østrøø, Halland. 1900

maatte have Nordmændene til at sige os, hvad der var det
bedste, gjorde intet Skaar i denne Triurnf, for i nrit Hjerte
var jeg af samme Mening. Bethesda Danr havde ikke
mødt den énstemmige Beundring, der tilkom det. Det kunde

aldrig være faldet
den daværende dan-
ske Gallerikommision
ind at erhverve et
Billede som det.

Men ikke desmin-
dre Thaulows Vurde-
ring af det var og er
rigtig nok.

Det indtager en
mærkelig Plads i
Skovgaards Produk-
tion, baade ved sin
kunstneriske Form og
sit Gemyt. Som im-
ponerende Løsning
af en meget vanske-
lig Opgave er man
tilbøjelig til at be-
tragte det som det
første i Rækken af de
»store« Billeder, der
fører op mod Viborg.
Men man kunde med
lige saa stor Ret sæt-
te det som en Slags Afslutning paa de italienske Billeder.
Det er jo baseret paa Studierne fra Syden og bringer os
et hedt Pust dernedefra. Motivet er ganske vist hentet fra
Biblen, men aldeles ikke religiøst opfattet. Synspunktet er

en Malers, en udpræ-
get Friluftmalers, —
og Opfattelsen! Som-
metider farer der dog
en Djævel i Kroppen
paa denne storstilede
Joakim Skovgaard!
Han er slet ikke saa
højtidelig al Tid. Her
lér han ganskeubarm-
hjertigt over Stakler-
nes burleskeBlanding
af vildt Raseri og af-
mægtig Elendighed!
Bethesda Dam er jo et
fuldkomment natural-
istisk Stykke Kunst,
anlagt paa den stør-
ste Illusion, Impres-
sionisme nærmest.

Samtidens Kunst-
Administratorer, der
havde saa ringe Forstaaelse af den rent artistiske Alvor i
saadant et Arbejde — det led Zahrtmann jo ogsaa under —
fandt nærnrest, det var en Slags Halløj med Borgermusi-
ken. Billedet gik altsaa til Norge (det er for Resten slet
ingen Skade til, orn et udnrærket Stykke dansk Kunst en

193