Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

diggjort at ogsaa Lokalerne i Stueetagen er taget i Brug
til Ophængning af Malerier. Og her finder man Agnete
Warmings forstaaelsesfulde Kopier, hvoraf den ene efter
»Piero della Francesca« tilhører Kunstakademiet.

Den temperamentsfulde N. P. Bolt er i sin Farveglæde
blevet ganske ellevild og er i Aar ved at løbe helt løbsk.
Axel Bentzen udstiller et Selvportræt af en kraftig, men
ikke fin Virkning, og paa samme Væg finder man Axel
Bredsdorffs store Komposition »Unge Krigere«, som ikke
gør Indtryk af at være født umiddelbart af indre Trang,
men mere virker som en Opgave, Kunstneren har stillet
sig, men alligevel ikke har formaaet at gaa op i, heller ikke
Billedets Kolorit lader Beskueren gaa videre med noget ab-
solut Skønhedsindtryk.

Aage Øbros noget tørre, store Graavejrsbillede henleder
naturligt Tanken paa L. A. Ring, men savner ganske den
gamle Mesters Finhed i
Tonerne. Og med Hen-
syn til Oscar Julius
Paulsens »Requiescat«
har Udstillings Komi-
teen sikkert kun gjort
Kunstneren en Bjørne-
tjeneste med at antage
det. Overfor Carl V.

Meyers »Siddende ung
Pige« fristes man til at
spørge, hvorledes denne
Maler har kunnet for-
vilde sig ind paa saa-
danne Afveje, naar man
husker paa de pæne In-
teriører med Smaapiger,
han i sin Tid malte. C. P. Hansen udstiller et ikke morsomt
Billede af en Mand, der heller ikke synes at more sig, og
endelig har man Lejlighed til at se Axel Johansens Forsøg
paa at kopiere Sonnes Fresker, udført med indlagt gennem-
farvet Cementmørtel. Resultatet er ikke fristende, saafremt
man tænker sig Frisen paa Thorvaldsens Museum restau-
reret paa denne Maade.

Skulpturen er i Aar paa Charlottenborg hverken værre
eller bedre end de nærmest foregaaende Aar, og har som
sædvanlig til Huse i Forhallen og den fjernest beliggende
Ovenlyssal. Det centrale Arbejde det førstnævnte Sted maa
vel siges at være Carl /. Bonnesens: »Græsk Rytterske«,
som ikke forekommer at rumme megen græsk Aand. En an-
den af Charlottenborgs faste Støtter, Ludvig Brandstrup,
udstiller en smuk og dygtig gjort Mandsbuste i Bronce, med
hvilken hverken hans lille Statuette eller hans store Buste i
Gips kan staa Maal, og meget ringere er hans Statue i
Gips: »Dansende Pige«, der synes ganske rytmeforladt.
Hans Syberg, som udstiller en »David«, har faaet tilkendt
Akademiets mindre Guldmedaille, men staar endnu paa et
afgjort Elevstandpunkt. Tilkendelsen af Medaillen skal vel
ogsaa blot opfattes som en Ansporelse til videre og flittigt
Studium. Svend Jespersens Buste i Bronce staar, selv om
den er karakterfuld, ikke helt Maal med, hvad man før har
set af denne dygtige Portrætkunstner og Rikard Magnus-
sen har af »Helten« og »Jernet«s Digter, Harald Kidde Ia-

50

vet en Kollossalbuste, som virker helt i klassisk Stil. En
norsk Kunstnerinde Emma Matthiasen udstiller en Mands-
buste i Plastelina, som gør Indtryk af i sjælden Grad at
have truffet det rigtige i Fysignomiet, og Lauritz Jensen er
i siddende Schæferhund og i liggende Hind nu som tilforn
den dygtige og omhyggelige Skildrer af Dyr. Nanna Jo-
hansen udstiller kun en Statuette i lille Maalestok, »Salo-
me«, som til Gengæld er meget plastisk. Thod Edelmanns
lille Arbejde: »Bror og Søster« er i alle Retninger uskøn,
selv Forgyldningen misklæder den i en sjælden Grad. An-
ker Hoffmanns Broncebuste: »Svend« er et absolut lovende
Arbejde, og Jenø Meister udstiller tre udmærkede Buster,
som er behagelig sobre i Formen og hvofaf den ene ud-
mærker sig ved en smuk Lueforgyldning. Jens Jacob Breg-
nøs Marmorstatue i naturlig Størrelse, forestillende »As-
løg«, er i Besiddelse af en vis Holdning, men er ikke fal-
det godt ud i det deli-
kate Materiale, hans
Buste af Overlæge, Dr.
O. Jersild maa derimod
betegnes som mere vel-
lykket. Hans W. Larsen
har en lille »Vaagnende
Amor« i Marmor, som
virker komisk, om det er
ufrivilligt, skal jeg lade
være usagt, og Max An-
dersens Portrætbuste i
Bronce er et Eksempel
paa hvor Virkningen af
et ellers godt Arbejde
kan ødelægges af en
uheldig Patinering, men
at Manglen paa Patina ogsaa kan være skæbnesvanger, ser
man af Axel W. Larsens Buste af Skuespillerinde Fru Ma-
thilde Nielsen, hvor den upatinerede Bronces Farve bidra-
ger til at forringe Indtrykket. Axel Poulsen udstiller foruden
en Set. George af helt donatellosk Tilsnit, en Altertavle
skaaret i Eg, som dog senere tænkes belagt med Farve, det
er et dygtig gjort Arbejde, men den naive Stil synes ikke helt
oprindelig eller personlig. Aage Erhard udstiller en noget
forvreden Mand og Inge Finsens »Moder og Barn« fore-
kommér ikke at kunne gøre Krav paa mere Agtelse end
der tilkommer et hæderligt, men kun halvgodt Arbejde. O.
Stæhr Nielsens Buste af Professor Harald Hannover er
for upræcis i Formen, hvorimod Harald Salomons Bronce-
buste virker overordentlig tiltalende netop ved en ren og
smuk gennemført Form, det kan derimod ikke siges om
Max Medens Buste af Maleren, Professor L. Tuxen, og
Poul Kiærskous Helgenfigur i Plastelina er saa ufærdig, at
en nærmere Bedømmelse unddrager sig. Max Andersen,
hvis andet Arbejde jeg allerede har omtalt, har ogsaa en
Springvandsfigur paa Udstillingen. Et Værk, der uvilkaar-
lig henleder Tanken paa Freunds jo unægtelig ikke saa
lidt bedre Dreng paa Svanen, men den vil sikkert i
Bronce vise sig overordentlig virkningsfuld. I Stueetagen
har man i en Montre samlet den afdøde Andreas F. V. Han-
sens Arbejder, hans solide kunstneriske Egenskaber er kom-
met hans Mønter, Medailler og Plaquetter til gode.

Den grafiske Udstilling paa Charlottenborg i Aar er

Agnes Slott-Møller; Jomfru Gundelil og Fiskeren